Gå til indhold

De iranske markedsregler- og love

Den iranske regerings mål er at styrke den lokale produktion på alle niveauer og parlamentet har vedtaget en lov om maksimal brug af lokal ekspertise i fabrikation og projektstyring. Derfor er eksport af færdigudviklede produkter til Iran nærmest forbudt eller kræver specielle tilladelser, og vil være underlagt højere toldafgifter. Det er derfor essentielt for udenlandske virksomheder, at have lokale partnere, der kan anskaffe licenser og certifikater til import af produkter.
Ved slutningen af året er alle iranske ministerier påkrævet at sende lister over behovet for importerede produkter til ministeriet for Industri, Minedrift og Handel. De annoncerer herefter import/eksport restriktioner og regulering af udenlandske produkter til det iranske toldvæsen (IRICA), der derefter kategoriserer produkterne i følgende kategorier:

1) Tilladte produkter – der er ingen grund til at anmode om import tilladelse
2) Regulerede produkter – import af produktet kræver en speciel tilladelse

3) Forbudte produkter – import af dette produkt er forbudt grundet lokal eller national lovgivning

Det iranske ’Trade Promotion Organisation’ (TPO), som er en del af ministeriet for industri, mindrift og handel, har ansvaret for all lovgivning og regulering af import og eksport. Ved få lejligheder har TPO interveneret uden for den årlige regulering af import af udenlandske produkter for at justere efterspørgslen på markedet. Senest i 2018 valgte TPO at begrænse importen af specielle udenlandske produkter for at stabilisere valutaen.
Kontakt venligst Trade Council på den danske ambassaden i Teheran for at få en mere udførlig opdatering på de iranske markedsregler og love.

For yderligere information vedr. forskellige iranske markedsregler- og love anbefaler ambassaden følgende hjemmesider: