Spring til indhold

Landefakta om Iran

På denne side kan du finde landefakta om Iran, herunder den iranske forfatning, den indenrigspolitiske situation og de nukleare forhandlinger, samt sanktioner. 

Fakta om den Islamiske Republik Iran

Geografi

Hovedstad Teheran
Areal 1.648.000 km2
Indbyggertal 82,9 mio. (2020)
Befolkning Persere (61%); Aserbajdsjanere(14%); andre(25%)
Sprog Farsi (hovedsprog)
Religion Islam; 98% (Shi'a 89% og Sunni 9%); Kristne, jøder, Baha’i og andre: 2%
Økonomi
BNI pr. capita 16.405 USD (2019 estimat)
Vækst i BNP -12,9 % (2019 IMF estimat)
Valuta   Iransk rial (IRR)
Regeringen
Statsoverhoved Hassan Rouhani
Udenrigsminister Mohammad Javad Zarif
Den øverste leder Ayatollah Seyed Ali Khamenei

 

Den Iranske forfatning

Den iranske forfatning, fra efter revolutionen i 1979, definerer Iran, som en Islamisk Republik, hvor Islam danner grundlag for alle politiske, økonomiske og sociale relationer i landet. Iran er således et præstestyre med visse demokratiske træk. Den Øverste Leder, Ayatollah Sayyid Ali Khamenei, bliver ikke folkevalgt til posten, men derimod udnævnt af Eksperternes Råd på livstid. Omvendt er både Præsidentembedet, samt medlemmerne i Parlamentet og Eksperternes Råd folkevalgte. 

Kandidater, som opstiller til de folkevalgte poster, skal forinden godkendes af Vogternes Råd, der vurderer om de besidder det rette islamiske sindelag. Vogternes Råd har endvidere til opgave at påse, at al lovgivning er i overensstemmelse med Sharia. Rådet består af seks gejstlige, der er udpeget af den Øverste Leder og seks jurister, som er udpeget af Parlamentet. Endvidere udpeger Den Øverste Leder bl.a. Formanden for Retsvæsenet, medlemmerne af det Nationale Sikkerhedsråd, de øverste militære chefer, Hensigtsmæssighedsrådet m.fl.

De øverste forfatningsmæssige organer har dermed en tosidet magtstruktur: Den øverste politiske autoritet er tillagt Den Øverste Leder, en fremtrædende gejstlig, som er den teologisk legitimerede leder. Den folkevalgte præsident, der samtidig er regeringsleder, er ansvarlig for den daglige ledelse af republikken.

Den indenrigspolitiske situation i Iran

Den siddende præsident Hassan Rouhani har været præsident siden 2013. Hans anden embedsperiode udløber i 2021 og kan ikke efterfølges af en tredje. Der afholdes valg til bl.a. præsidentposten den 18. juni 2021. Præsident Rouhani, som tidligere har været en nær rådgiver for Den Øverste Leder, vandt præsidentvalget i 2013 bl.a. på baggrund af løfter om at ville tilstræbe en løsning på atomkonflikten, som kunne bevare Irans værdighed, men som samtidig kunne gøre en ende på sanktionerne mod Iran.

Der afholdtes senest valg til parlamentet, Majlis, den 21. februar 2020. De ubesatte pladser vil blive besat ved en anden valgrudne, der er udskudt til efteråret 2020 pga. COVID-19 situationen. Ved disse valg, som var karakteriseret af en relativt lav deltagelse, styrkedes de konservative fløje i Majlis. 

Den indenrigspolitiske situation vedr. menneskerettigheder

Menneskerettigheder er et særdeles ømtåleligt emne i iransk politik, og Iran påkalder sig til stadighed negativ opmærksomhed i FN og blandt menneskerettigheds-NGO’er pga. den manglende overholdelse af basale rettigheder.  Det gælder på stort set alle områder, herunder: dødsstraf, medier, minoriteter, kvinders rettigheder, politiske fanger etc.  

De nukleare forhandlinger og JCPOA

Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli 2015 ind-gået en aftale kaldet ”Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)” mellem Iran og EU3+3 (Frankrig, Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen blev efterfølgende implementeret den 16. januar 2016, efter IAEA havde bekræftet Irans efterlevelse af en række forhåndsbetingelser.

Aftalen tog sigte på at sikre, at Irans atomprogram alene har civile formål. Med aftalen skabtes der mulighed for et øget politisk og økonomisk engagement med Iran, betinget af Irans efterlevelse af aftalen. Aftalen vurderedes dog ikke ved indgåelsen at indvarsle en decideret ny iransk udenrigs- og indenrigspolitisk kurs. Således bestod – og består, uanset aftalen, bekymringer om Irans udvikling af ballistiske missiler og Irans bekymringsvækkende regionale rolle.

Efter indgåelsen af aftalen og lempelserne af de mange sanktioner vendt mod Iran, var Iran gennem et par år genstand for stor fornyet interesse fra investorer, samhandelspartnere og turister. Den danske eksport til Iran næsten fordobledes fra 2015 til 2017. Imidlertid trak USA's præsident Trump i maj 2018 USA ud af atomaftalen og genindførte omfattende sanktioner, som også påvirkede tredjelandes økonomiske engagement af Iran negativt. Den amerikanske ”maximum pressure”-strategi fik som iransk modsvar en ”less-for-less”-tilgang, hvor Irans efterlevelse af atomaftalen gradvis reduceredes.

Danmark har konsekvent støttet op om atomaftalen, som foruden kontrol med Irans atomprogram også vurderes at kunne danne basis for øget dialog med Iran om regionale forhold som eksempelvis konflikterne i Syrien og Irak. For at understøtte humanitær samhandel med Iran trods de amerikanske sanktioner og dermed understøtte atomaftalen tilsluttede Danmark sig i 2020 som aktionær den finansielle mekanisme, INSTEX (”Instrument in Support of Trade Exchanges”), som UK, Frankrig og Tyskland (de såkaldte ”E3”) i januar 2019 oprettede m.h.p. at facilitere europæiske virksomheders humanitærer samhandel med Iran.