Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Iran.

Senest opdateret 29-06-2020 18:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Iran frem til og med den 31. august som følge af COVID-19 pandemien.

Læs rejsevejledningen for Iran.

Information om konkrete restriktioner i Iran opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Iran, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejse

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Iran som følge af COVID-19 pandemien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Der kræves i nogle tilfælde negativ COVID-19 test, der er max 96 timer gammel ved indrejse via fly til Iran. Har du billet til Iran, vil de fleste flyselskaber derfor kræve at se dokumentation for negativ test, når du boarder flyet. Ikke-iranske statsborgre, der ikke har den påkrævede dokumentation, kan risikere at blive afvist ved ankomst til lufthavnen i Iran.

 

Karantæneregler

De iranske sundhedsmyndigheder opfordrer til 14 dages hjemmekarantæne efter indrejse til Iran.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Iran, men ved lokal stigning i smittetal, kan der indføres lokale restriktioner med kort varsel. 
Indenrigsfly og offentlig transport, heriblandt tog, bus og metro fungerer stort set som vanligt.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Iran

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Iran, men befolkningen opfordres til at holde afstand når de færdes uden for.

Forsamlingsforbud

Der er ikke indført forsamlingsforbud i Iran, men befolkningen opfordres til ikke at forsamles i større grupper samt til at holde afstand

Mundbind

Det er ikke obligatorisk at bære mundbind eller andre værnemidler i Iran, men nogle forretninger, banker osv. har egne krav herom (vil typisk fremgå ved skilt i vinduet). Det anbefales altid at have mundbind og handsker på sig. Der er krav om mundbind på de fleste indenrigsflyvninger

Nedlukning / Genåbning

Det meste af samfundet er genåbnet i Iran. Undtagelser er begivenheder med mange forsamlede såsom koncerter. Der kan forekomme lokal nedlukning af forretninger, restauranter m.v. ved lokal stigning i smittetal.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Iran

Ifølge ambassadens oplysninger er der for øjeblikket følgende muligheder for udrejse af Iran:

Qatar Air har to afgange om dagen til Teheran til Doha samt daglige afgange fra Isfahan, Shiraz og Mashhad til Doha. Fra Doha er der fly videre til København ligeledes med Qatar (bemærk der ikke længere er daglige afgange Doha-København, så der kan blive tale om længerevarende transit i Doha).    

Iran Air har afgange til Amsterdam, Paris, Manchester og London flere gange om ugen  (bemærk visumpligt i UK, hvis du ikke er dansk statsborger).

I forhold til at komme videre til Danmark efter transit skal du være opmærksom på, at flytrafikken til/fra Danmark er begrænset. Med færre afgange kan der forekomme længerevarende transitophold. Det anbefales desuden, at du løbende holder dig opdateret i rejsevejledningen, for det land du skal rejse videre til Danmark fra.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Iranske Sundhedsministeriums hjemmeside (på farsi).

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden  inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Iran eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.