Spring til indhold

Gode råd inden du rejser til Iran

Forhold du skal være opmærksom på inden du rejser.

  • Pas og visum. Du skal havde et gyldigt pas (minimum 6 måneder efter forventet hjemrejse) og visum. Det anbefales for rejsende nøje at overveje varigheden af opholdet i Iran, da det er forbundet med store vanskelligheder, samt ret kostbart at forblive i landet ud over den meddelte tilladelse. Endvidere frarådes det at forsøge at indrejse i Iran, hvis dit pas har israelske viseringer.
  • Forsikring. Det anbefales på det kraftigste at tegne rejse-, bagage- og sygeforsikring (inkl. hjemtransport).
  • Vaccinationer. Det anbefales at du bliver vaccineret inden du rejser til landet (læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside: http://www.ssi.dk/).
  • Kontanter. Internationale kreditkort kan IKKE benyttes i Iran. Det er derfor nødvendigt at havde rigeligt med kontanter med på rejsen. Den mest gangbare valuta er USD i 100-dollar sedler (medbring dog også mindre sedler til småudgifter), der udover at være fejlfrie (nye og rene) senest skal være trykt i 1997. 
  • Medicin. Hvis nødvendigt; husk at medbringe eventuel nødvendig medicin, da det du ikke nødvendigvis vil kunne finde det samme produkt i Iran
  • Kvindelig påklædning. Du skal, som kvinde, være MEGET opmærksom på din påklædning i Iran. Grundet landets meget konservative syn på kvinde påklædning kan det medføre store problemer og konsekvenser, hvis disse regler ikke overholdes. Reglerne vedr. påklædning er gældende fra dit fly lander i Iran. Ambassaden anbefaler derfor, at du, som minimum er iført hovedtørklæde, langærmet trøje, lange bukser, samt en frakke, der går til midt på lårerne (manton).