Spring til indhold

Fortsat fald i vareeksporten i juli 2015 især på grund af energivarer og maskiner

08.09.2015  10:20
I juli faldt vareeksporten 1,4 pct. i forhold til juni eksklusive værdien af energivarer, skibe og fly fremgår det af de seneste sæsonkorrigerede tal for udenrigshandelen, som Danmarks Statistik i dag har offentliggjort.

I juli faldt vareeksporten 1,4 pct. i forhold til juni eksklusive værdien af energivarer, skibe og fly fremgår det af de seneste sæsonkorrigerede tal for udenrigshandelen, som Danmarks Statistik i dag har offentliggjort. Opgjort på samme måde er vareeksporten faldet 5,5 pct. i de seneste tre måneder i forhold til tre måneder forud. Opgjort inklusive energivarer og eksklusive skibe og fly mfaldt vareeksporten i juli med 2,3 pct. i forhold til juni, mens faldet i de seneste tre måneder i forhold til tre måneder forud er 4,8 pct.

""Cheføkonom i Udenrigsministeriet, Jacob Warburg, siger:

”Vareeksporten fortsætter at falde fra det relativt høje niveau, som blev nået i første kvartal 2015 og er nu tilbage nogenlunde på niveauet for december 2014. Faldet i juli vedrører stort alle varegrupper, men dog især energivarer, som er faldet 15 pct.

Set over de seneste tre måneder er vareeksporten eksklusive energi, skibe og fly faldet med 5,5 pct. Omkring halvdelen af faldet skyldes en lavere afsætning af maskiner, som er faldet med 11,9 pct. i perioden. Det skyldes især fald i salg af vindmølledele til Tyskland. Endvidere er Kemikalier og kemiske produkter faldet 5,8 pct., hvilket især skyldes mindre salg af lægemidler til USA. Samlet skyldes faldet i eksporten i de seneste tre måneder især mindre afsætning til Tyskland, USA og Sverige.

Mens vareeksporten eksklusiv energi, skibe og fly til EU faldet 3,1 pct. i juli i forhold til juni og også 3,1 pct. set over tre måneder, er eksporten til BRIK-landene fortsat i vækst. I juli steg den 2,9 pct. og over tre måneder 3,0 pct.”

Yderligere oplysninger:

Cheføkonom Jacob Warburg, tlf. 25267569 eller jacwar@um.dk