Spring til indhold

En eksportsucces kan nås ad flere veje

19.08.2015  14:31
Kom med til Dansk Eksportdag 2015, der sætter fokus på vækstmuligheder gennem eksport.

Dansk Eksportdag er en konference og et netværksmøde for små og mellemstore virksomheder, der sætter fokus på vækstmuligheder gennem eksport. I år afholdes dagen hos Easyfood A/S i Kolding den 22. september.

På dagen vil der være indlæg fra udenrigsministeren, Kristian Jensen, cases fra danske eksportvirksomheder samt en paneldebat om online eksport. Endelig er der mulighed for gratis rådgivningsmøder med over 20 eksportrådgivere, EKF, Væksthuset og mange flere. Dansk Eksportdag er desuden en rigtig god lejlighed til at pleje jeres generelle netværk.

For yderligere oplysninger, program og tilmelding se venligst www.eksportdag.um.dk.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til eksportdag@um.dk eller til Eksportrådets hotline på 3392 0500.