Spring til indhold

Landefakta om Iran

På denne side kan du finde landefakta om Iran, herunder den iranske forfatning, den indenrigspolitiske situation og de nukleare forhandlinger, samt sanktioner. 

Fakta om den Islamiske Republik Iran

Geografi

Hovedstad Teheran
Areal 1.648.000 km2
Indbyggertal 79,4 mio. (2014)
Befolkning Persere (61%); Aserbajdsjanere(14%); andre(25%)
Sprog Farsi (hovedsprog)
Religion Islam; 98% (Shi'a 89% og Sunni 9%); Kristne, jøder, Baha’i og andre: 2%
Økonomi
BNI pr. capita 5.200 USD (2014)
Vækst i BNP 1,9 % (2014 estimat)
Valuta   Iransk rial (IRR)
Regeringen
Statsoverhoved Hassan Rouhani
Udenrigsminister Mohammad Javad Zarif
Den øverste leder Ayatollah Seyed Ali Khamenei

 

Den Iranske forfatning

Den iranske forfatning, fra efter revolutionen i 1979, definerer Iran, som en Islamisk Republik, hvor Islam danner grundlag for alle politiske, økonomiske og sociale relationer i landet. Iran er således et præstestyre med visse demokratiske træk. Den Øverste Leder, Ayatollah Sayyid Ali Khamenei, bliver ikke folkevalgt til posten, men derimod udnævnt af Eksperternes Råd på livstid. Omvendt er både Præsidentembedet, samt medlemmerne i Parlamentet og Eksperternes Råd folkevalgte. 

Kandidater, som opstiller til de folkevalgte poster, skal forinden godkendes af Vogternes Råd, der vurderer om de besidder det rette islamiske sindelag. Vogternes Råd har endvidere til opgave at påse, at al lovgivning er i overensstemmelse med Sharia. Rådet består af seks gejstlige, der er udpeget af den Øverste Leder og seks jurister, som er udpeget af Parlamentet. Endvidere udpeger Den Øverste Leder bl.a. Formanden for Retsvæsenet, medlemmerne af det Nationale Sikkerhedsråd, de øverste militære chefer, Hensigtsmæssighedsrådet m.fl.

De øverste forfatningsmæssige organer har dermed en tosidet magtstruktur: Den øverste politiske autoritet er tillagt Den Øverste Leder, en fremtrædende gejstlig, som er den teologisk legitimerede leder. Den folkevalgte præsident, der samtidig er regeringsleder, er ansvarlig for den daglige ledelse af republikken.

Den indenrigspolitiske situation i Iran

Den nuværende præsident Hassan Rouhani har siden 2013 besiddet præsidentembedet. Præsident Rouhani betragtes som værende reformorienteret. Præsident Rouhani afløste den daværende præsident Mahmoud Ahmadinejad, der repræsenterede en radikal islamisk politisk linje. Den 26. februar 2016 afvikledes 1. runde af valget til Majlis og til Eksperternes Råd. (Sidstnævntes vigtigste rolle er at udpege en ny Øverste Leder ved dennes død). Den 29. april afvikledes anden valgrunde af det iranske parlamentsvalg. Det samlede resultat er, at præsidenten fået styrket sit parlamentariske grundlag i det fra 28. maj gældende Majlis, selvom Rouhani fløjen ikke har opnået flertal.

Til gengæld lykkedes det for et flertal af stærkt konservative i Eksperternes Råd at få valgt deres fore-trukne kandidat hardlineren Ayatollah Ahmad Jannati til ny formand for Rådet.

Den indenrigspolitiske situation vedr. menneskerettigheder

Menneskerettigheder er et særdeles ømtåleligt emne i iransk politik, og Iran påkalder sig til stadighed negativ opmærksomhed i FN og blandt menneskerettigheds-NGO’er pga. den manglende overholdelse af basale rettigheder.  Det gælder på stort set alle områder, herunder: dødsstraf, medier, minoriteter, kvinders rettigheder, politiske fanger etc. Officielt har præsident Rouhani en positiv dagsorden i forhold til dette, men hans indflydelse er stærkt begrænset. Det skyldes bl.a. at retsvæsenet i hovedsagen er udenfor hans indflydelse – og dels pga. at dele af opposition i parlamentet repræsenterer den politiske linje, som blev ført mens Ahmadinejad var præsident. 

 

De nukleare forhandlinger og JCPOA

Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli 2015 ind-gået en aftale kaldet ”Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)” mellem Iran og EU3+3 (Frankrig, Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen blev efterfølgende implementeret den 16. januar 2016, efter IAEA havde bekræftet Irans efterlevelse af en række forhåndsbetingelser.

EU har ved Federica Mogherini spillet en afgørende rolle som facilitator. Aftalen vurderes at kunne sikre, at Irans atomprogram fremadrettet alene har civile formål. Med aftalen skabes der mulighed for et øget politisk og økonomisk engagement med Iran, såfremt Iran efterlever sine forpligtelser. På kort sigt indvarsler aftalen derimod ikke en ny iransk uden- og in¬denrigspolitisk kurs.

På kort sigt vurderes det, at Iran vil overholde aftalen, selv om den indebærer, at Iran ikke vil være i stand til at fremstille materiale til kernevåben, uden at det bliver opdaget. Iran har opnået en aftale, der opfylder de fleste af de iranske krav. Afta¬len betyder, at Iran fastholder alle eksisterende nukleare anlæg samt retten til at berige uran.

IAEA fremlagde den 2. december 2015 en rapport om ”mulige militære dimensioner” (”possible military dimensions”) af det iranske atomprogram. Rapportens resultat var som forventet. Der var ikke tale om hverken en egentlig frifindelse eller en reel rygende pistol. Det konkluderes dog entydigt, at Iran har haft et program vedr. udvikling af atomvåben, men at dette ikke har bevæget sig ud over forskningsstadiet. Der er ikke fundet tegn på aktivitet i programmet efter 2009.

Med aftalen er nedsat en ”Joint Commission” bestående af repræsentanter for de syv lande og Mogherini, der skal overvåge og tage stilling til en lang række spørgsmål i forbindelse med implementeringen. Den omfatter bl.a. en under-arbejdsgruppe, Procurement Working Group, der skal godkende alle salg til Iran af nukleart-relateret udstyr og materiale.

Danmark støtter op om atomaftalen, som kan danne basis for øget dialog med Iran, herunder om regionale forhold som eksempelvis konflikterne i Syrien og Irak. Danmark har gentagne gange understreget, at det internationale samfund skal være realistisk i forhold til Irans udenrigspolitiske prioriteringer, da aftalen ikke vurderes at ændre Irans regionale ageren og interessevaretagelse på den korte bane.